Fiske opskrifter

Antal: 4

Ingredienser
4   laksefileter
 
1  dl. olie
½  dl. citronsaft
2  fed hvidløg
  krydderurter
 
3   peberfrugter
150  g. champignon
1   squash
  smør
  salt
  peber

Farverig laks

Beskrivelse
Olie, hakket hvidløg, citronsaft og finthakkede krydderurter blandes, og laksen marineres heri i køleskabet i mindst 20 min.

Grønsagerne skæres i strimler (vælg gerne peberfrugter i forskellige farver), sauteres i smør og smages til med salt og peber.

Læg grønsagerne i et ildfast fad, placér laksen ovenpå og hæld overskydende marinade over. Sættes i ovnen ved 200° i ca. 18 min.

Servéres med ris eller pasta samt evt. brød.

Antal: 4

Ingredienser
600  g. fisk, f.eks. lakse- eller torskefilet
400  g. kogte nye kartofler i skiver
8  stk. soltørrede tomater
16  stk. oliven i urtemarinade
1  tsk. salt
2  spsk. Grill Oil Garlic
2  knivspidser Valnøddekerner

Fiskepakke med tomat, hvidløg og oliven

Beskrivelse
    Skær fiskene i portionsstykker og læg stykkerne enkeltvis på oliesmurt aluminiumfolie (30x30 cm).

Læg kartoffelskiver, tomater og oliven ovenpå og pensel med grillolie. Strø salt og peber over.

Fold aluminiumsfolien til en pakke og grill pakkerne i ca. 10 minutter eller i ovnen ved 250 grader C.

Serveres med Aioli (mayonaise smagt til med hvidløg, salt og peber) og et godt brød.

Antal: 4

Ingredienser
4  skiver fersk laks ( á 125 g)
1  spsk. olie
1  kg. kartofler
3  dl. piskefløde
1  dl. hakket dild
  salt
  peber
  evt. lidt fransk sennep

Grillet laks med råstuvede kartofler

Beskrivelse
Lakseskiverne pensles med olie og letsteger over åben grill eller i en oliesmurt grillpande og steger i få min. på hver side, det kommer an på varmen og på, hvor tykke skiverne er.

Serveres med citronbåde, dild, lidt agurkeskiver og de råstuvede kartofler:

Her skrælles eller skrabes nye kartofler og skæres i terninger og må derefter ikke komme i vand, for så forsvinder den stivelse der skal jævne kartoflerne.

De kommes i en tykbundet gryde, og fløden hældes ved. Bringes i kog, rør af og til, og under låg småkoger de i 15 min., til kartoflerne er møre. Så tilsættes salt, peber, lidt sennep og evt. 1 spsk smør. Nu er kartoflerne færdige og ligger i en fin stuvning.

Antal: 4

Ingredienser
1/2   agurk
100  g. flødeost naturel
1/2  spsk. finthakket dild
1/2  tsk. friskpresset citronsaft
1/4  tsk. groft salt
1/4  tsk. finthakkede grønne peberkorn i lage
 
150  g. ferskrøget laks i 8 skiver
1/2  liter hovedsalat revet i grove stykker (ca. 50 g)
 
Pynt:  
  Dildkviste
  citronbåde

Laksekræmmerhuse med flødeost

Beskrivelse
Del den halve agurk i 2 stykker på langs. Fjern kernerne og skræl lange, tynde strimler af stykkerne, fx med en skrællekniv.

Rør flødeosten med dild, citronsaft, salt og peberkorn.

Fyld flødeosteblandingen i en sprøjtepose. Fold skiverne sammen til kræmmerhuse og sprøjt flødeostblandingen i.

Anret kræmmerhusene på 4 portionstallerkener på agurkestrimler, pynt med citronbåde og dildkviste.

Antal: 4

Ingredienser
2 ørreder (ca 400 g. pr. stk.)
1 citron
et lille bundt dild
et bundt persille
lidt smør
salt
evt. et blandet fiskekryd.

et stykke staniol
madolie .

tilbehør:
1 kg. nye vaskede kartofler.
200 -250 g. champignon
2-3 snackpeber.
½ aubergine
lidt olivenolie
persille.
salt , peber -knorr-grillkryderi.

Grillede ørreder men nye kartofler og grønt i kuglegrill

Beskrivelse
rens fiskene godt inden i .
pensel et stykke alufolie med madolie og læg den ene fisk på dette.-- .
kom smørklatter og kryderier ind i bugen
skyl og nip persille og dild.
kom urterne inden i fiskens bug. (gem evt. persille til tilbehøret).
skær halve tykke skiver af citronen og kom dem i fisken -
staniolet lukkes om den ene fisk .
den anden fisk holdes lukket med en kødnål og pensles med madolie.
læg begge fisk på køl mens tilbehør gøres klar.

---- tilbehør-
skær de vaskede kartofler i mindre stykker - hvis de er store.
rens champ. og snackpeber. og skær dem i mindre stykker.
auberginen skæres i skiver.
kartofler og grønsager vendes i lidt olivenolie (eller anden madolie) og krydres.-- de kommes i et fad der kan stå mellem kulbakkerne i en kuglegrill.

når grillen er klar sættes tilbehøres i bunden. i en lukket grill
efter ½ time kommes fiskene på grillen
begge fisk plaseres i en stegholder -eller anden grillrist-
låget lukkes igen og der grilles i ca ½ time mere.

mærk om fisk og kartofler er møre.

Antal:

Ingredienser

Se flere opskrifter på www.dk-kogebogen.dk/fisk-index.php

Beskrivelse